Vi kunne godt lære noget af
Kuglefisken
Skal vi ikke puste os selv lidt op?
Alt for ofter taler vi kvinder os selv ned.
Mænd derimod er ofte rigtig gode til at tale sig selv op – og det kunne vi kvinder godt lære noget af. Der er så mange af os, som har uendelig meget at byde ind med, men som ikke tror på, at det vi siger og gør, er godt nok.
Jeg har desværre mødt mange kvinder, som igen og igen taler sig selv ned – og det er både kvinder som ikke tror nok på sig selv, og kvinder der faktisk kender deres værd.
Måske er det fordi, vi er for perfektionistiske og bange for at sige noget forkert?
Men det har en konsekvens. Og det er, at de personer, som er bedre til at puste sig op, bliver dem, der ender med at få al taletiden.
Og vi bliver til små fisk, der ikke får gjort vores omgivelser opmærksomme på alt det, vi også kan.
Her kommer kuglefisken ind i billedet
Kuglefisken kan puste sig selv op, så den virker stor, når der er fare på færde.
Og lige præcis det synes jeg også, at vi kvinder skal blive bedre til.
Vi skal blive bedre til at tale os selv op og vise, hvad vi kan.
Så jeg foreslår, at vi skifter vores mindset ud med kuglefiskens, og står ved os selv, mens vi udviser styrke, overblik og viden.
Lidt fakta om kuglefisken
Kuglefisk er en gruppe af fisk, der findes i både ferskvand og saltvand.
De kan “puste” sig op til at blive “kuglerunde”. Noget de primært gør, når de skal forsvarre sig selv – eller som en del af en parringsadfærd.
Piggene, som kommer frem, når de puster sig op, kan være ekstremt giftige. Men på trods af det, er nogle af arterne alligevel en efterspurgt spisefisk i Japan (fugu).
Tak for lån!
Jeg har lånt den udstoppede kuglefisk af en meget dygtig direktør, som jeg kender.
Selv har jeg dog netop erhvervet mig en julekugle-kuglefisk på www.sighs.dk. Den skal ligge på mit kontor som en venlig reminder.
Skriv gerne til mig, hvis du har et emne, som du synes, jeg skal tage op på girlcode. Eller hvis du kender en sej kvinde, som jeg skal sende videns-staffetten til.
Du kan fange mig på: kristine@girlcode.dk
Følg med på instagram, hvor vi deler nye posts
Instagram:
@girlcode_dk
© 2020 · Design af Unseen Studio I/S